Den italienske minestryger blev bygget i 1913 og sænket i 1944. Indtil 1929 bar hun navnet "Pilade Bronzetti". Hun blev sænket af et britisk fly, som opdagede hende under en rekognosceringsflyvning. Torpedoen brækkede skibet midt over, og derfor er stævnen og agterenden cirka 50 meter fra hinanden.

En rundtur på Baron Gautsch starter bedst ved agterenden, hen over det øverste dæk mod stævnen. Når du har set skibet udefra, får du en meget behagelig fornemmelse af at være i vraget, mens du går op på det øverste dæk, hvor stålskelettet er tilbage.

I årevis blev vraget kaldt "ISTRA", men først for nylig blev dets sande identitet fastslået som dampskibet "Hans Schmidt".

Det menes at have været et af de første skibe, der blev sænket på istrisk territorium i begyndelsen af Første Verdenskrig. Ifølge oplysningerne blev skibet bygget på et engelsk skibsværft og udstyret med J. Gilmore-motorer, hvorfra det fik sit navn. Der er adgang til det velbevarede indre af skibet.

På grund af det dårlige vejr, der ramte hele Adriaterhavet på det tidspunkt, besluttede kaptajnen at søge tilflugt i havnen i Pula; på vej mod byen ramte han en mine, som ødelagde stævnen og sænkede skibet på det sted, hvor det stadig står. Under dykket kan man komme ind i vraget, som er ret bredt og sikkert.

Dårlige vejrforhold i november 1912 blev skæbnesvangre for Romagna, et fragtskib, der sank nær Rovinj. Det var sidste gang, hun sejlede med korn fra Ravenna til Trieste. I dag ligger hun på 40 meters dybde med en længde på 60 meter, næsten helt dækket af stumper af fiskenet.

Det italienske handelsskib "Varese" sank i 1915, mens det transporterede gods fra Trieste til Tunis. På grund af dårligt vejr besluttede kaptajnen at søge tilflugt i havnen i Pula. På vej mod byen ramte skibet en mine, som ødelagde stævnen, og skibet sank på det sted, hvor det ligger i dag.

En slæbebåd, der sank i 1960'erne, blev brugt til at manøvrere større skibe i havnen. Den er 15 meter lang, så der er ingen mulighed for at gå ind i vraget.

Dykket begynder på et lavt plateau på 5 meters dybde og går lidt ned mod sydvest, indtil det når en væg, der falder blidt til 30 meters dybde, som vi følger på dens højre side. Skråningen strækker sig over hele sydsiden af Brijuni-øerne, som er dekoreret med talrige tinder.

Fra den lille strand i bugten når det skrånende rev ned til en maksimal dybde på omkring 20 til 22 meter. Hvis du følger revet på din højre skulder fra stranden, finder du tre trin fra 3 til 6, fra 6 til 9 og fra 9 til 11 meter, hvilket gør det til et perfekt sted for opdagelsesdyk.